Hvis man er ved at strikke et
gyserforløb sammen eller bare gerne vil have det opdateret til nye medier, er
det oplagt at inkludere et survival horror-spil som fx Resident Evil. Spillet udkom oprindeligt til den første
PlayStation-konsol i 1996, og var fra start af at stort hit med dets blanding
af alle mulige gyserundergenrer: Fra et stort gotisk spøgelseshus, stavrende
zombier og muterede monsterhunde til videnskabelige eksperimenter der er gået
amok og en gigantisk konspiration bag det hele. Hovedpersonerne ligner noget
fra en hårdtpumpet actionfilm, men selve spillet er bestemt ikke et shoot’em
up: Ammunitionen er nemlig yderst sparsom, så man skal hele tiden afveje om man
kan gemme sig og flygte fra monstrene frem for at angribe dem. I 2015 udkom
spillet i en lækker remastered HD-udgave på pc, PlayStation 3, PlayStation 4 og
Xbox 360 og Xbox One – det er den man skal have fat i.
Efter
at have spillet og analyseret Resident
Evil er der også mulighed for en lang række mediefaglige perspektiveringer
og sammenligninger: Mest oplagt er det selvfølgelig også at inddrage den første
filmatisering af Paul W.S. Anderson – en overgearet videnskabelig gyser, som
har et par gode set piece-scener, men som ikke har meget med videospillet at
gøre.
En anden mulighed er at kigge på Resident Evil-spilserien i et tværsnit:
Man kan fx spille det første spil og komme i dybden med det og dernæst sammenligne
til spil nr. 4 og 7 i serien via YouTube-klip med folk der spiller spillene –
husk blot at søg på ”no commentary”-udgaver. Resident Evil 4 er interessant fordi kamerabrugen ændrer sig til et
mobilt kamera der tracker efter hovedpersonen – det gør dette spil mere
action-præget end man havde set før. Og det passer rigtig godt sammen med
plottet i spillet der handler om at redde og eskortere datteren af den
amerikanske præsident i sikkerhed. I Resident
Evil 7 er spiludviklerne dog gået tilbage til den rene survival horror: Her
er der også tale om en redningsaktion, men spillet iscenesættes med et
klaustrofobisk POV-kamera og refererer flittigt til found
footage-gyserundergenren.
Også når man skal analysere det første Resident Evil-spil er mulighederne mange.
Så for ikke at drukne i dem kommer her tre fokuspunkter som man kan holde øje
med i løbet af de første 1-2 timers gameplay:
Cutscenes: Hvilken funktion spiller den
indledende cutscene i spillet og de mindre cutscenes der bryder gameplayet op
efterfølgende? Bygger de stemning op? Skubber de plottet fremad? Er de med til
at karakterisere hovedpersonen? Etablerer de miljøet? Er de med til at skabe
spillets genre? Og nok så vigtigt: Hvordan gør de det?
Udfordringer: Lav en liste med de
udfordringer du møder på din vej igennem spillet: Hvilke modstandere støder du
på? Hvilke puzzles skal løses? Hvordan er selve inventory’en og spillets
muligheder for at gemme også en udfordring. Hvilke bevægelses- og
handlemuligheder har hovedpersonen for at klare disse udfordringer? Hvordan er
udfordringerne og styringen med til at skabe identifikation med hovedpersonen?
Spilverden: Hvordan er designet af
spilverdenen med til at skabe gys og uhygge? Hvordan er fotograferingen af
spilverdenen med til at skabe gys og uhygge? Kommentér på kamerabrugen,
blocking-effekter og ekspressionistiske virkemidler. Undervejs finder man
efterladte dokumenter fra beboerne i spilverdenen – hvordan etablerer de
suspense og uhygge?
Film & videospil:
- Film: Resident Evil. Inst: Paul W.S. Anderson, 2002.
- Spil: Resident Evil. Spildesigner: Shinji Mikami. Capcom, 1996. Remasteret i 2002. HD-udgave i 2015. Platforme: Pc, PlayStation 3, PlayStation 4, Xbox 360 og Xbox One.
- Spil: Resident Evil 4. Spildesigner: Shinji Mikami. Capcom, 2005. Remasteret HD-udgave i 2011. Platforme: Pc, PlayStation 3, PlayStation 4, Xbox 360 og Xbox One.
- Spil: Resident Evil 7. Spildesigner: Koshi Nakanishi. Capcom, 2017. Platforme: Pc, PlayStation 4 og Xbox One.



Ingen kommentarer:
Send en kommentar