Computer-tennis i krigens skygge

Som andre teknologiske og kulturelle fremskridt er videospillet født i krigens skygge. To krige faktisk: Både 2. verdenskrig og den kolde krig satte afgørende fingeraftryk på videospillet som underholdningsmedie helt fra start af. Det første spil, Tennis for Two, blev skabt på netop denne baggrund – men resultatet var en lille smule anderledes end man skulle vente.

I 1945 blev 2. verdenskrig afsluttet med USA's nedkastning af de altødelæggende atombomber over Hiroshima og Nagasaki. Tændingssystemet til bomberne blev leveret af fysikeren William Higinbotham. Han så til med rædsel under den første prøvesprængning i Los Alamos-ørkenen d. 16. juli 1945 – det var ikke den slags destruktiv krigsførelse som han havde indvilliget i, da han havde forladt sin stilling på universitetet. Higinbotham havde selv mistet sine brødre i 2. verdenskrig, og efter krigen helligede han sig den mere fredelige del af atomforskningen og endda kampen mod atomvåben. Så fortørnet var han over den drejning som USA og krigen havde taget.

William Higinbotham.

Higinbotham blev ansat i elektronikafdelingen på atomforskningscentret Brookhaven National Laboratory, som i 1958 indførte et årligt åbent hus-arrangement hvor naboerne til centret og andre interessenter kunne lægge vejen forbi. I et forsøg på at peppe de lidt støvede udstillingsmodeller og tørre plancher op, satte Higinbotham sig for at lave et eksperiment: Han ville demonstrere centrets innovative brug af teknologi for den almene amerikaner, så han byggede et elektronisk tennisspil for to spillere. Skærmen udgjordes af et oscilloskop, og man styrede spillet og boldens kurve over nettet med to drejeknapper. Det krævede en hel del præcision at returnere bolden og holde den i live i spillet, men effekten på publikum var ikke til at tage fejl af: Folk stillede op i lange køer til det der blev verdens første videospil. Så populært blev det, at Brookhaven National Laboratory byggede spillet op igen til næste års åbent hus-arrangement – nu med en større skærm, så flere kunne følge med.

Den oprindelige udstilling ved åbent hus-arrangementet i 1958. Her blev Tennis for Two slet og ret omtalt som "computer tennis".

Nyere rekonstruktion af Higinbotham Tennis for Two.

Officielt havde spillet ingen titel, men det er siden blevet døbt Tennis for Two. Spillets popularitet sås ikke kun ved åbent hus-arrangementet, men også da det år senere blev videreudviklet til Ping Pong (1972) som var indbygget i verdens første spilkonsol, Magnavox Odyssey. Samme år kom også Pong – det første arkadehit nogensinde. Higinbotham selv havde ikke store tanker om spillet, der blev pillet fra hinanden i 1959, så kredsløbene og de øvrige dele kunne bruges i anden forskningsøjemed.

Den oprindelige Pong-arkademaskine udviklet og distribueret af spilfirmaet Atari i 1972.

Men Tennis for Two er en klassiker. En amerikansk spilklassiker der først og fremmest har konkurrenceelementet i fokus – det gælder om at være bedst og score flest mål, som det sig hør og bør jf. den amerikanske drøm. Slående for alle tre udgaver af Higinbothams tennisspil er dog også dets fredelige fokus på sporten som en fair og lige dyst mellem to spillere. En nærmest klinisk gentlemansport så langt fra krigens gru som man kan komme – og dermed med Higinbothams fingeraftryk solidt plantet i både gameplay og det visuelle udtryk. Og videospillets historie.

Spil:

• Tennis for Two. Spildesigner: William Higinbotham. 1958. Upubliceret.
• Ping Pong. Spildesigner: Ralph Baer. Magnavox, 1972. Platform: Magnavox Odyssey.
• Pong. Spildesigner: Allan Alcorn. Atari, 1972. Arkademaskine.

Kilder:

• Tristan Donovan, Replay: The History of Video Games. Yellow Ant, 2010. Pp. 3-13.
• Andrw Ervin, Bit by Bit: How Video Games Transformed Our World. Basic Books, 2017. Po. 13-26.