Vi har filmatiseringer og spilmatiseringer – men hvad kalder
man romanudgaven af Resident Evil? En romantisering???
![]() |
| S.D. Perrys romantisering af det første Resident Evil. Bogen blev så populær at der udkom en hel serie af Resident Evil-romaner. |
Nu er det jo langt fra god litteratur der er tale om her,
men måske netop derfor bliver sammenligningen mellem videospil og roman både
interessant og ret ligetil. Forfatteren S.D. Perry gør alt hvad hun kan for at
få det mest berømte survival horror-spil til at fungere som roman, og det er
ikke helt nemt:
I videospillet får det papirstynde persongalleri fylde når
vi interagerer med dem og leger at vi er Jill Valentine og Chris Redfield – vi
projicerer vores egne tanker over i personerne på skærmen, når vi fx skal løse
puzzles eller overveje taktikken mod zombierne. På den måde er vi medskabere af
Jill og Chris’ indre beslutninger og vi identificerer os med dem.
I romanen må persongalleriet ”klare sig selv” og skabes ud
fra forfatterens ord og beskrivelser, dialogen, tankerne, flashbacks osv. osv.
![]() |
| Jill Valentine flygter fra en zombie i en af de snørklede korridorer på det store, skumle Spencer-gods i Resident Evil. |
Det er en sjov øvelse at sammenligne det første kapitel af
romantiseringen af Resident Evil med spillets indledende cutscene og måske den
første halve times gameplay. Den øvelse kommer jeg mere i dybden med her på
siden inden kort tid, så hæng på!
Videospillet Resident Evil er bredt tilgængeligt på mange
platforme og vil passe godt ind i både horror- og science fiction-forløb m.m.
Bøger og spil:
- Spil: Resident Evil. Spildesigner: Shinji Mikami. Capcom, 1996. Remasteret i HD i 2015. Platforme: Pc, PlayStation 3, PlayStation 4, Xbox 360 og Xbox One.
- Bog: S.D. Perry. Resident Evil 1: The Umbrella Conspiracy. Pocket Books, 1998.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar